Tværfaglighed

Definition

Monofagligt samarbejde: Samarbejde med egen profession.

I det momofaglige samarbejde arbejder man sammen med egen profession, hvor det faglige grundprincip er ens i forhold til uddannelse, praksis og sprog, hvilket indebærer, at man får det samme normsæt og værdigrundlag. Den praktiske fagidentitet er udviklet sammen med egen faggruppe i en monofaglig sammenhæng.

Flerfagligt samarbejde: Samarbejde på tværs af professionerne uden et fælles mål.

Det flerfaglige samarbejde er en uafhængig samarbejdsform og handler om at koordinere arbejdsindsatser for flere forskellige professioner, således at der i fællesskab planlægges et patientforløb, hvor hver faggruppe er organiseret for sig selv og har hver deres specifikke arbejdsopgave og blander sig ikke i andre faggruppers specifikke opgave.

Tværfagligt samarbejde: Samarbejde på tværs af professionerne med et fælles mål.

Tværfaglighed omhandler samarbejde mellem forskellige faggrupper i forbindelse med patientforløb for at sikre patientsikkerhed og kvalitet i den enkelte patients forløb. Det handler således om at koordinere og sætte fælles mål for den enkelte patient, hvor hver enkelt faggruppe kan byde ind med deres ekspertise, for at patienten kan nå det eller de fastsatte mål og gennemføre forløbet på bedst mulig vis. Ligeledes er det væsentligt, at faggrupperne kan forholde sig til hinandens faglige vurderinger for at opnå det bedste for patienten samt at få det tværfaglige samarbejde til at lykkes.

Tværfaglig praksis

I relation til vores problemstilling har vi om børn i 6-9 års alderen med ny diagnosticeret type-1 diabetes. I den anledning har vi valgt at tage udgangspunkt i nogle samarbejdspartnere, som vi vurderer, er relevante i forbindelse med denne målgruppe.

Samarbejdspartnere

Diabetessygeplejerske: Ved konsultation med diabetes sygeplejersken fik vi gennemgået hendes rolle indenfor ny diagnostiseret diabetes type 1 hos børn. Hendes opgave som diabetessygeplejerske indebærer formidling og oplæring af barn og forældre i blodsukkermåling, blodsukkerværdier, insulin, symptomer på lavt og højt blodsukker, hjælpemidler til insulin osv. Endvidere spiller hun er vigtig rolle i at møde familien, hvor de er, og hjælpe dem til at kunne mestre den nye hverdag. Diabetessygeplejersker tager også ud og underviser, samt vejleder institutioner og skoler i håndtering af børn med diabetes. 

Diætist: Gennem vores interview med en diætist, blev vi informeret omkring deres rolle indenfor børn med diabetes. Hun har ansvaret for at vejlede og informere barnet og familien omkring den ''rette'' kost til diabetikeren, herunder fortælle om sund kost, komme med råd til madsammensætning, forslag til retter, indkøb af gode råvarer, kulhydrattælling, overvægt osv. Alt i alt har hun til rolle at forberede barn og forældre på den hensigtsmæssige kost til en diabetiker, og herunder vejlede til at få det tilpasset bedst muligt i dagligdagen, på en måde hvorpå det er overskueligt. 

I vores interview med både diabetessygeplejerske og diætist fik vi et indblik i hvilke samarbejdspartnere der er vigtige at involvere i det tværfaglige samarbejde om et patientforløb, foruden sygeplejerske og diætist:

Læge: Lægens opgave er at stille diagnosen. Endvidere er lægen en del af behandlingsforløbet under indlæggelse, hvor han også har ansvaret for medicin og dermed ordinationsretten - dette sker i tæt samarbejde med diabetessygeplejersken.

Socialrådgiver: Socialrådgivere har til opgave at rådgive forældre om, hvilke rettigheder de har indenfor økonomi, strukturerering af arbejde, støttemuligheder osv. Socialrådgiveren er i et ny-diagnosticeret diabetes forløb en stor støtte for familien, da hun kan hjælpe med det praktiske (ovennævnte), så familien kan bruge ressourcerne og fokusere på at omstille sig til en ny hverdag med mange ændringer forud.

Lærer: Lærer skal støtte og hjælpe børn med diabetes. Når en lærer får et barn med diabetes i klassen, bliver vedkommende oplært heri og har ansvaret for at holde sig orienteret om det enkelte barn ''overholder'' sine gøremål, såsom at spise og måle sit blodsukker samt tage sin insulin. Underviserne har endvidere ansvaret for at holde sig opdateret om den nyeste viden indefor diabetes, hvor de har mulighed for at opsøge diabetessygeplejersker, som kan formidle denne viden.

Psykolog: Psykologens opgave indebærer samtale med barn og forældre om håndteringen af sygdommen, da reaktionerne er meget forskellige og nogle reagerer kraftigere på diagnosen end andre - involveres psykologen alt efter behov - det er sygeplejerskens skøn at vurdere, hvornår psykologen skal inddrages. Psykologen kan være behjælpelig med at give familie og barn redskaber til at håndtere deres situation, så de kommer godt igennem behandlingsforløbet og har brugbar viden hverdagen fremadrettet.



Vigtigheden af tværfaglig samarbejde i et patientforløb

At få konstateret en kronisk sygdom som diabetes type 1, er en kæmpe omvæltning for både barn og familie - derfor er det af stor betydning at vi som sygeplejersker koordinerer en samlet indsats omkring barnet og familien for at sikre et kvalificeret patientforløb, så de har de bedste forudsætninger for at forstå, udvikle viden og leve en hverdag med diabetes.
I dagens Danmark er der fokus på det tværfaglige samarbejde i sundhedssektoren, fordi der drages nytte af de forskellige professioners kompetencer med et fælles mål i sigte, hvorved der skabes et konstruktiv og samlet forløb for diabetes patienten. Dette giver en kontinuitet  og ved medinddragelse af patient og pårørende, skabes en god balance - hvor vores faglige viden kombineres med den viden og de værdier patient og familie indser for vigtige.

Samarbejde på tværs giver bedre kvalitet
Multidisciplinary team approach to improved chronic care management...
Tværfaglig praksis